Klassiske duffelcoater til mænd
Klassiske duffelcoater til mænd er et praktisk og uformelt stykke overtøj, som man kan tage på både om efteråret, om vinteren og om foråret. Modellerne, som er lavet af tolags kvalitetsstof med høj procentdel af uld, kan bruges i op til -18 grader. Hætten beskytter mod sne eller regn, og de usædvanlige knapper og stropper giver duffelcoaterne et charmerende look.
Oprindeligt var duffelcoaterne militært tøj. Storbritanniens officerer i den kongelige marine har brugt dem siden 1890-erne. Duffelcoaterne blev rigtig populære takket være feltmarskal Montgomery, som bar den slags frakker under Anden Verdenskrig. Efter krigens afslutning kunne også den civile befolkning købe duffelcoater, og lidt efter lidt blev de populære i andre lande - f.eks. i Japan, Hongkong, Korea og endda i New Zealand.
Klassiske duffelcoater til mænd ser meget uformelle ud, og derfor kombineres de dårligt med formelt tøj, men til gengæld passer de fremragende til lange udendørsture og kan fint kombineres med uformelt hverdagstøj som trøjer, cardiganer, jeans, chinos-bukser eller tweedbukser. Takket være tolagsstoffet og hætten kan disse frakker bruges selv når der er meget koldt udenfor, og når det regner eller sner. Desuden har duffelcoaterne en britisk afstamning og en meget høj kvalitet, og kan prale med et autentisk design og holdbarhed.
Klassiske duffelcoats i herremodel: trofasthed mod historien
Hvis du længe har ønsket dig tøj som er autentisk, engelsk og har historie, er det en god ide at lægge mærke til den klassiske duffelcoat til herrer. Hver eneste model, som findes i vores katalog, repræsenterer den rendyrkede, klassiske britiske stil.
Den klassiske duffelcoat til herrer: karakteristiske træk
I vores katalog finder du duffelcoats fra Original Montgomery, British Duffle og Gloverall; disse firmaer er rigtige stilikoner blandt producenterne af duffelcoats. De ældste modemærker tilbyder et indblik i engelsk historie og kultur og muligheden for at købe en duffelcoatmodel, der i størst muligt omfang er som den oprindelige frakke.
Den klassiske duffelcoat til herrer er knælang eller lidt kortere. I gennemsnit er frakken mellem 89 og 98 cm. lang. Frakken har et løstsiddende lige snit, en pæn hætte (som på enkelte modeller er aftagelig) og to store påsyede lommer, enten åbne eller lukkede.
Alle duffelcoats har 70 eller 80% uld og er foret med varmt, mønstret stof. Duffelcoaten har tre eller fire knapper, som enten er udformet som "stødtænder" af horn eller som ”små tønder” af træ. Stropperne er lavet af læder eller jute. Enkelte modeller har også et ekstra spænde på hætten.
Den klassiske duffelcoat til herrer: stil
Næsten alle modellerne i denne serie er lavet i et diskret farvespektrum, og de har ingen overflødige detaljer. Her er der både de traditionelle farvetoner — camel, mørkeblå og sort — og andre klassiske farver: grå, brun og indigo.
De dæmpede toner og den klassiske facon skaber et maskulint look, som minder om den britiske marines uniformer eller selveste general Montgomerys påklædning. Hvis du beundrer den strenge britiske stil, foretrækker enkle og klassiske linier, og kan lide alt som er knyttet til havet, er denne frakke som skabt til dig. Den klassiske duffelcoat i herremodel vil sikre dig komfort, varme og et originalt look, for som man siger: Den klassiske stil går aldrig af mode.