I dronningens tjeneste — duffelcoater i krigstid
Duffelcoater, ligesom mange andre stykker tøj, som er in i vore dage, har vi fået fra militærgarderoben. Deres fremragende egenskaber har sikkert hjulpet med at vinde flere slag — denne usædvanlige frakke kunne nemlig varme, beskytte mod vejrets luner og forene mange soldater.
Til lands og til søs
Oprindeligt blev duffelcoaten lavet til britiske søfolk. Hver eneste detalje skulle være meget praktisk, fordi frakkerne skulle bruges i marinetjenesten under barske forhold. F. eks. var der kun få knapper og store stropper, så det var nemt at knappe og knappe op uden at tage handskerne af, og dermed frøs man ikke om hænderne.
Den store hætte, som lignede en spand, kunne nemt trækkes over kasketten på et øjeblik. Lommerne kunne rumme næsten alle sømandens ejendele: et kort, en pibe, en kikkert eller et teleskop, et kompas — alt hvad hjertet kunne begære.
Stoffet var det vigtigste. Den tætte og varme duffle-uld kunne holde på varmen i det koldeste frostvejr og kunne modstå alle vejrets luner: frakken beskyttede mod både stærk vind, skylregn , hagl og sne.
Men krigen er barsk, og der kan man ikke ligge under for vejrforholdene. Derfor var det ikke alene sømænd, der kunne drage nytte af duffelcoaternes praktiske egenskaber, men også infanterister. Og snart begyndte næsten alle britiske soldater at bære den samme slags uniformsfrakker.
Åndens enhed
Duffelcoater var ikke alene praktiske, men var også med til at forene den britiske hærs soldater — ja egentlig var det én eneste duffelcoat der gjorde det — general Montgomerys frakke. Denne beskedne dragt førte tusindvis af mennesker i kamp — både Montgomerys umiddelbart underordnede og dem, der bare beundrede denne mand.
Monty, som generalens kælenavn var, var et rigtigt militærgeni, og alt genialt er som bekendt også enkelt. Trods sin høje rang så Montgomery ud som en menig britisk soldat — han bar den samme duffelcoat som en almindelig matros. Og det hindrede ham ikke i at besejre fjenden igen og igen for sit fædreland Storbritannien — ja måske hjalp det endda.
Derfor er det ikke så mærkeligt, at Monty var umådelig populær blandt soldaterne. Alle kunne se, at denne store person ikke følte sig for fin til at bruge den samme slags frakke, som staten lavede til de menige — og dermed blev han endnu tættere på almindelige mennesker.
Der var mange, der med begejstring fulgte Montgomery, efterlignede ham, beundrede og tilbad ham — og på den måde blev alle soldater og officerer, som kæmpede for sejren, åndeligt forenet. Og duffelcoaten spillede også en vis rolle — det er virkelig en vidunderlig frakke!