Duffelcoatens historie
Duffelcoaten er en frakke med en lang, rig og spændende historie. I denne artikel vil vi fortælle om den i alle detaljer — først om dens forgængere, så om hvordan og hvornår duffelcoaten blev skabt, og til slut om denne frakke i moderne tider.
Duffecoaternes forbilleder
Allerede i den tidlige kristendoms tid gik munkene i dragter med hætter, men den slags tøj har meget lidt til fælles med duffelcoaterne. Det er snarere den polske frakke (Polish frock), som kan anses for at være forbillede for den berømte duffelcoat. Den havde en lukning som lignede den, man ser på duffelcoater, og den havde også en hætte, men samlet set adskilte dens udseende sig meget fra duffelcoatens. Den polske frakke kom frem i 1820-erne, og dens popularitet var på sin højde i 1850-erne.
I 1887 lancerede John Partridge sin nye frakke, og dens design lignede mere den moderne duffelcoat. Det var egentlig duffelcoatens umiddelbare forgænger, som kom til verden kun nogle år før den frakke, som vi kender i dag. Partridges duffelcoat var udpræget rummelig og kort i sit snit, og dens aflange træknapper var syet ind lidt skråt.
Legendens fødsel
I slutningen af 1800-tallet bestilte det britiske admiralitet en hel række duffelcoater hos det firma, som i dag er kendt under navet Original Montgomery. Disse frakker, skabt for mere end hundrede år siden, adskilte også sig fra de moderne duffelcoater, men knapperne var syet vandret, og frakkerne var cirka lige så lange som de moderne sømandsjakker. Snittet adskilte sig ved at være mere rummeligt, og stoffet havde en meget betragtelig vægt og bestod af 100 % uld.
Nu et par ord om navnets oprindelse. Det må være forbundet med en af de belgiske byer — Duffel (som ligger i Antwerpen-provinsen). Dér producerede man et groft og tykt uldstof, som blev brugt til tasker og frakker — men ikke til duffelcoater!
Gentleman's Gazettes hovedredaktør Sven Raphael Schneider mener ikke, at duffelcoaterne blev lavet af duffel-stoffet eller produceret i denne by.
Men af en eller anden mystisk grund blev duffelcoaterne ikke desto mindre opkaldt efter dette stof eller denne by.
Duffelcoater under to verdenskrige
De britiske marineofficerer og soldater gik i duffelcoater allerede under Første verdenskrig, og under Anden verdenskrig blev disse frakker også brugt af hærens andre enheder. De blev brugt som overtøj også af dem der var i krig i de nordafrikanske ørkener — bl.a. feltmarskal Bernard Montgomery, som stod i spidsen for den 8. britiske armé. Som Josh Sims, forfatter til bogen "Icons of Men's Style" og herretøjsekspert, skriver: Montgomerys navn er næsten blevet et synonym for den tunge korte frakke med hætte, som blev skabt for at beskytte mod de kolde atlantiske vinde. Det er ikke tilfældigt, at nogle duffelcoat-modeller stadig kaldes Monty Coat (Monty er en forkortelse for Montgomery).
Efterkrigstid
Duffelcoaterne blev først en del af den civile garderobe efter Anden verdenskrig. Som den tyske forfatter Bernhard Roetzel bemærker i sin bog "Gentleman", kom der rigtig mange ubrugte militære duffelcoater på markedet i 1950-erne, og så blev de briternes yndlingsstøj, som de brugte i kolde vinterdage. I Frankrig blev disse frakker også snart populære blandt universitets- og collegestuderende, ligesom også blandt de intellektuelle. Sammen med efterspørgslen blev sortimentet også større.
F.eks. var alle duffelcoater i starten beige (kamelfarvede). I begyndelsen af 1900- tallet kom de brune modeller, i 1930-erne — de mørkeblå, i 1950-erne og derefter frem mange andre: olivengrønne, hvide, røde, klarblå, gule m. fl.
Det er firmaet Gloverall der blev den mest berømte duffelcoat-producent. I starten solgte firmaet militæruniformer, der var til rest efter krigen, men i 1954 lancerede det sin egen originale model. Træknapperne blev erstattet med hornknapper og stropperne af jute blev skiftet ud med læderstropper. Desuden begyndte man at bruge lettere materialer, som nu bestod af to lag og var ternede på indersiden. Firmaet Gloverall fremstiller dog stadig også mere autentiske duffelcoat-modeller — med træknapper og jutestropper. Men man bruger alligevel et mere moderne materiale, fordi moderne kunder næppe vil synes om det gamle grove og meget tunge stof.
Det skal også nævnes, at duffelcoaterne er blevet yndlingstøj for en hel række skuespillere, instruktører og musikere, som ikke så sjældent ses i den slags frakker på skærmene i biografer og fjernsyn. Som Josh Sims bemærker, kan man se duffelcoater i næsten alle klassiske film, som handler om søslag, f.eks. i filmen "Havet sletter alle spor " (1953). Senere, i 1976, var det skuespilleren David Bowie, som gik i duffelcoat i filmen "Manden, som kom ned på jorden". Også instruktøren Jean Cocteau og skuespilleren James Stewart kunne godt lide den slags frakker. Medlemmerne af det britiske band Oasis kan ses i duffelcoater på coveret til deres single Roll With It, ligesom også David Bowie på coveret til albummet Low. Derudover var duffelcoaterne en del af garderoben for den britiske transglobale ekspedition i 1979, ligesom også det britiske landsholds officielle uniform i 1980 ved OL.
Moderne tid
I dag er duffelcoat-sortimentet meget stort, og producenterne bliver ved med at fremstille nye modeller. Man har allerede længe produceret korte modeller og frakker i klare, usædvanlige farver, og der laves endda strikkede modeller. Men det er stadigvæk muligt at købe en klassisk duffelcoat, og den slags modeller er stadig efterspurgte.
Der er perioder, hvor de originale og usædvanlige modeller pludselig bliver topmoderne, men efter et stykke tid går de så af mode, mens de klassiske modeller forbliver aktuelle. Det er meget usandsynligt, at den klassiske duffelcoat er yt om fem eller ti år, men der er samtidig ikke grund til at tro, at der er mange mænd, der vil gå i den slags frakker. Duffelcoaten er et lækkert stykke tøj bl.a. fordi den er en kombination af klassiske traditioner og sjældenhed.