Hvorfor bevarer duffelcoaten sin popularitet?
Militæruniformen bliver stadig mere og mere populær hos den civile befolkning. Man kan på gaden tit møde en ung mand eller en pige i militærstøvler eller i tøj i "military-stil". Den trend har også påvirket den enkeltradede frakke, lavet til den britiske flådes sømænd.
I dag kan man stadig oftere se duffelcoaten på forbipasserende, som hovedsageligt er almindelige storbymennesker. Men hvorfor er sådan en almindelig uldfrakke blevet så populær?
Modellen er praktisk
Den klassiske duffelcoat blev lavet af kameluld og var derfor meget praktisk.
I dag sys den slags modeller af forskellige naturmaterialer med tilsætning af syntetiske tråde, som gør dem mere slidstærke, og de kan derfor holde i mange år.
Foruden de klassiske stødtandsknapper har de moderne modeller også en lynlås, og den skotskternede inderside suppleres med et pelsfór. Med den slags fór kan man holde varmen i selv den stærkeste frost.
Universel stil
Takket være det enkelte snit uden overflødige detaljer kan man kombinere duffelcoaten med næsten hvilket som helst tøj. Den bedste kombination er selvfølgelig en strikket sweater — det var netop den slags tøj, som de britiske sømænd gik i. Men selv hvis man tager sådan en frakke på til et klassisk jakkesæt, bliver der alligevel skabt et lækkert og passende look. Modehistorikerne påstår, at man som fodtøj helst skal vælge gummistøvler, og ikke sneakers, som man er vant til — gummistøvlerne ligner den oprindelige stil meget mere.
Modellerne har et par rummelige lommer, så man skal ikke tænke over, hvor man skal have sin telefon, notesbog, ebogslæser, nøgler eller andre små ting.
Man kan roligt hævde, at duffelcoaten aldrig vil gå af mode. Den vil selvfølgelig ikke være topmoderne hele tiden, men den vil være en harmonisk del af moderne trends. Det skyldes dens enkle, næsten lige snit og minimalistiske tilbehør. Den slags model bliver et perfekt valg for enhver, uanset hvilken stil og smag man har.
Modeller til både mænd og kvinder, unge og ældre
De første damemodeller kom til verden for relativt nylig, men damerne har allerede taget frakkerne til sig. Producenterne har lavet små ændringer i damemodellernes facon. Snittet er blevet mere taljeret så det fremhæver det bedste ved ens figur. Nogle modeller har fået et par usynlige indsyede lommer. Desuden har den klassiske frakke fået flere dekorative elementer.
Duffelcoaten er et universelt stykke tøj, som foruden et perfekt look har fremragende brugsegenskaber. Derfor er den så populær blandt moderne, modebevidste mennesker.