Hvordan kom duffelcoaten til verden?
Duffelcoat (Duffle Coat) er en varm kort frakke, lavet af groft tæt uldstof med en hætte og et bærestykke. Denne frakke adskiller sig fra alt andet overtøj først og fremmest ved sine originale knapper i form af små aflange pinde af træ eller af horn.
Den i dag så populære model stammer fra den lille belgiske by Duffel, som blev kendt i Europa i 1600-tallet for sin produktion af kameluld af samme navn. Byens indbyggere solgte det varme stof og syede også tøj til fiskere af det. De lange jakker med en strop ved halsen og en rummelig hætte, som kunne trækkes over kasketten, beskyttede søfolkene godt mod kold vind, regn og sne.
Duffelcoat som militæruniform
I midten af 1800-tallet lavede den britiske skrædder John Partridge de første herrefrakke-modeller af duffel-stoffet. Hans forsøg blev en succes, og man begyndte snart at bruge det lodne uldstof til at sy uniformer til britiske sømænd af.
Stoffet viste sig at være særdeles praktisk og slidstærkt. Desuden havde modedesignerne valgt et vellykket snit — frakken hæmmede ikke bevægelserne, og den var tyk, men ikke så tung, at det generede, og den var meget varm.
Britiske skibe lagde til i næsten alle verdens havne, og sømændene gik rundt i byerne og tiltrak de lokales opmærksomhed til deres nye usædvanlige uniform.
Men det var feltmarskal Bernard Law Montgomery som virkelig gjorde duffelcoaten populær — den rummelige frakke med hætte og baretten lidt på skrå var det tøj, man altid så ham i.
Denne enkle og almindelige frakke ville muligvis ikke have fået sådan en bred anerkendelse, hvis ikke den havde været denne indflydelsesrige militærpersons yndlingspåklædning. Netop på grund af feltmarskal Montgomery har man i lang tid kaldt duffelcoaten for Monty Coat.
Gennembrud i Frankrig
Den raffinerede og avantgardistiske franske modedesigner Yves Saint-Laurent havde altid lagt mærke til militæruniformen og lånt nogle af dens detaljer for at skabe sine udødelige tøjmærker. I 1960-erne præsenterede han sin egen duffelcoat-model til herrer, lavet med et anstrøg af hovedstadens smarthed.
De detaljer, som modedesigneren tilføjede, var læderstropper til "stødtands"-knapperne, en større hætte og et forlænget lige snit. I vore dage anses duffelcoaten for at være et stykke tøj, beregnet til mennesker, som er moderne, intellektuelle, emotionelle og tilpas skødesløse med hensyn til deres garderobe.
Duffelcoatens facon
Duffelcoaten er en lige enkeltradet frakke (som regel kaffebrun, olivengrøn, lysebrun, grå eller sort) med en hætte, som kan knappes ved halsen. Knapperne af træ eller horn (deres form hedder "hvalros-stødtænder") sidder midtfor og knappes ved hjælp af stropper af læder eller reb.
Materialet er lodden, kraftig uld påh ver side er der påsyet en rektangulær lomme med klap. Sådan ser den klassiske duffelcoat ud, som blev lanceret af Yves Saint-Laurent.
Senere blev der produceret forskellige variationer over temaet "duffelcoat", men disse modeller adskilte sig markant fra det britisk-franske mærke til trods for kontinuiteten.